Nye regler for screening af udenlandske investeringer

Dato 27 mar. 2019
Download PDF version PDF

 

Indledning

Rådet for den Europæiske Union godkendte den 5. marts 2019 en ny Forordning, der indeholder nye regler for fælles screening af udenlandske investeringer i EU.


Medlemslandene pålægges ikke nogen forpligtelse til at indføre en obligatorisk investeringsscreening ved udenlandske investeringer. Det vil også fortsat være op til den enkelte medlemsstat at træffe beslutning i forhold til en eventuel godkendelse af en udenlandsk investering.

 

***

 

Arbejdet med de nye regler har været i gang siden september 2017, hvor Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i en tale om Unionens tilstand præsenterede Kommissionens tanker om fremtidig investeringsscreening. Begrundelsen for reglerne er, at man ønsker at skabe et værn mod udenlandske investeringer i EU’s strategiske sektorer, navnlig infrastruktur og telekommunikation, som kan være til skade for sikkerheden eller den offentlige orden i Unionen eller dens medlemsstater.  


Forordningen er resultatet af en trepartsforhandling mellem Kommissionen, EU-Parlamentet og EU-Rådet, og aftalen er ifølge Jean-Claude Juncker udtryk for, at der har været et presserende ønske om at indføre fælles regler om screening, således at der skabes en mulighed for at forsvare strategiske interesser og kontrollere udenlandske virksomheders køb af EU’s strategiske aktiver.


Det primære indhold i Forordningen er, at der skabes mulighed for, at EU-landene og Kommissionen kan samarbejde og udveksle oplysninger om investeringer fra tredjelande, der kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i EU.


Forordningen tvinger ikke medlemsstaterne til at indføre eller opretholde nationale screeningsmekanismer.


Forordningen tvinger heller ikke medlemsstaterne til at foretage konkrete screeninger.


I stedet er det formålet at skabe en fælles ramme for de medlemsstater, som ønsker at styrke samarbejdet om udenlandske investeringer, og give Kommissionen mere indflydelse på dette. I praksis betyder de nye regler, at de nationale myndigheder og Kommissionen kan udveksle oplysninger om udenlandske investeringer, der kan have betydning for sikkerhed og offentlig orden på tværs af landegrænser. Blandt andet vil de øvrige medlemsstater få anledning til at fremsætte bemærkninger til konkrete investeringer, hvis disse vurderes at have betydning for en medlemsstat. Kommissionen får også mulighed for at afgive en udtalelse om investeringen.


De oplysninger, som en medlemsstat skal gøre tilgængelige, er navnlig oplysninger om ejerskabsstruktur for den udenlandske investor, værdi og finansieringsmodel samt oplysninger om varer og tjenesteydelser for transaktionens parter. Bemærkninger fra medlemslande eller Kommissionen skal under alle omstændigheder senest fremkomme til medlemsstaten 35 kalenderdage efter modtagelsen af oplysningerne om den påtænkte investering. Efter modtagelsen af bemærkninger er den pågældende medlemsstat forpligtet til at tage behørigt hensyntagen til de bemærkninger, som er indkommet.


Forordningen opstiller også en række principper, som skal gælde for de medlemsstater, som vælger at foretage investeringsscreening. Det er navnlig, at screeningen skal være gennemsigtig og ikke må indebære forskelsbehandling mellem tredjelande. Derudover skal der tages hensyn til, at der skal arbejdes under korte erhvervsvenlige tidsfrister og strenge fortrolighedskrav.


Det fremgår af Forordningen, at navnlig kritisk infrastruktur (f.eks. strøm og transport), kritiske teknologier, forsyning af kritiske råvarer og medier, må anses for udsatte sektorer. Derudover fremgår det af Forordningen, at medlemsstaterne ved en eventuel screening navnlig bør undersøge og forholde sig til, om den udenlandske investor kontrolleres helt eller delvist af et tredjelands regering, tidligere har været involveret i usikre aktiviteter, eller om der er risiko for, at investoren deltager i kriminelle aktiviteter.


Uanset de nye regler vil kompetencen til at træffe beslutning i forhold til en eventuel udenlandsk investering fortsat ligge hos den enkelte medlemsstat. Det vil derfor også alene være op til den enkelte medlemsstat, om en given investering skal blokeres.


Forordningen træder i kraft i april 2019, og Danmark har derefter 18 måneder til at indføre de ordninger, som Forordningen nødvendiggør.



Investeringsscreening i Danmark

I Danmark er der ikke på nuværende tidspunkt indført en generel forpligtelse til at foretage screening af udenlandske investeringer i danske virksomheder. Der findes dog særregler i visse sektorer, hvor der er en forpligtelse til at foretage screening af udenlandske investorer. Det gælder navnlig inden for krigsmateriel, cyber-sikkerhed, forsyningssikkerhed og investeringer i finansielle virksomheder.


Justitsminister Søren Pape Poulsen har efter Forordningens godkendelse udtalt, at han vil påbegynde arbejde for, at Danmark i løbet af 2019 vil få en lov, som vil give myndighederne mulighed for at blokere investeringer, hvor udenlandske virksomheder med tætte forbindelser til en fremmed stat, forsøger at købe kritisk infrastruktur i Danmark, f.eks. inden for energi, tele, IT, transport eller sundhedssektoren.


Søren Pape Poulsen understregede dog også, at der i eventuelle danske regler skal findes en balance imellem at sikre, at der fortsat er høj udenlandsk investeringslyst i Danmark og ønsket om at værne om Danmarks sikkerhed.



Vores bemærkninger:

Det er endnu uvist i hvilket omfang Forordningen og en eventuel kommende dansk lov om investeringsscreening vil føre til ændret anmeldelsespligt for udenlandske investorers opkøb i Danmark.


Såfremt der indføres et videre anvendelsesområde for obligatorisk investeringsscreening, vil dette udgøre et usikkerhedselement i forhold til gennemførelsen af fremtidige transaktioner. En investeringsscreening vil endvidere udgøre endnu et forhold, som skal håndteres forud for en eventuel closing.


Såfremt der indføres en bredere anmeldelses- eller godkendelsesprocedure for udenlandske investorers opkøb i Danmark, er det nærliggende at tro, at en sådan procedure i form og indhold vil have store ligheder med de eksisterende fusionskontrolforpligtelser. Dette skyldes blandt andet den type af oplysninger, som en anmeldelse må forventes at skulle indeholde. Derudover vil beskrivelsen af investeringens konsekvenser til brug for vurderingen af investeringens samfundsmæssige konsekvenser formentlig også have ligheder. En anmeldelse i forhold til investeringsscreening vil i givet fald med fordel kunne blive håndteret i tilknytning til en eventuel fusionsanmeldelse.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om overstående, er du velkommen til at kontakte partner og advokat Pernille Nørkær (pno@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.