Ændringer i Varemærkeloven

Dato 19 jul. 2018
Download PDF version PDF

 

Indledning

Et udkast til lov om ændring af Varemærkeloven, Fællesmærkeloven, Designloven og Gassikkerhedsloven er sendt i offentlig høring af Patent- og Varemærkestyrelsen den 25. juni 2018. Høringsfristen er den 3. august 2018.

 

Formålet med lovforslaget er at modernisere reguleringen af varemærker og harmonisere det nationale varemærkesystem og EU-varemærkesystemet. Ændringerne skal være med til at sikre et effektivt og brugervenligt registreringssystem, der er tilpasset brugernes behov og den teknologiske udvikling.

 

Lovforslaget gennemfører direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.

 

Desuden gennemfører lovforslaget få ændringer i Designloven og Gassikkerhedsloven, mens Fællesmærkeloven ophæves. 

 

Nedenfor er de væsentligste ændringer i forhold til de nugældende regler i Varemærkeloven gennemgået.

 

Gebyrændring

Det nuværende ansøgningsgebyr for en dansk varemærkeansøgning er kr. 2.350. Ansøgningsgebyret omfatter registrering af varemærket i op til tre vare- eller tjenesteydelsesklasser. Registrering af et varemærke i flere end tre klasser koster et yderligere registreringsgebyr på kr. 600 pr. klasse.

 

Med lovforslaget nedsættes ansøgningsgebyret for en dansk varemærkeansøgning til kr. 2.000. Ansøgningsgebyret vil til gengæld alene omfatte registrering af varemærket i én vare- eller tjenesteydelsesklasse. Der kan tilkøbes yderligere en vare- eller tjenesteydelsesklasse for kr. 200, hvorimod yderligere vare- eller tjenesteydelsesklasser vil koste kr. 600 per klasse.

 

Formålet med ændringen er at begrænse den fremtidige brug af vare- og tjenesteydelsesklasser, således at varemærkeregisteret ikke opfyldes med registreringer, som ansøgeren reelt ikke har brug for.

 

Grafisk gengivelse udgår

Lovforslaget lægger op til, at det ikke længere er et krav for registrering af et varemærke, at varemærket skal kunne gengives grafisk. Varemærket skal alene kunne gengives på en passende måde under anvendelse af alment tilgængelig teknologi, således at varemærkerettighedens indhold kan fastslås klart og præcist.

 

Det er vores forventning, at ændringen vil føre til, at der i øget omfang vil kunne foretages registrering  af et varemærke i form af en lyd, en duft, en smag og en farve, idet betingelsen om at et varemære skal kunne gengives grafisk, tidligere har været en hindring for, at disse typer af varemærker kunne registreres.

 

Stiftelse af varemærkerettigheder ved ibrugtagning

Der lægges op til, at det fortsat er muligt at stifte en dansk varemærkeret ved ibrugtagning. Der stilles fortsat visse krav til brugens intensitet, varighed og geografiske omfang. Det er i lovforslaget udtrykt ved, at brugen skal være af mere end lokal betydning.

 

Betingelserne, for at et varemærke er stiftet ved ibrugtagning, er (i) at varemærkes skal bruges fortløbende, og (ii) at varemærket skal bruges i Danmark.

 

Indsigelsesperioden mod en varemærkeansøgning fremrykkes

Der lægges op til, at perioden hvor tredjemand kan fremsætte indsigelse mod gyldigheden af en ansøgning om registrering af et varemærke, placeres før varemærkets registrering. En ansøgning om registrering af et eller flere varemærker skal således offentliggøres, inden varemærket kan registreres.

 

Baggrunden for denne ændring er, at de administrative procedurer for indsigelse af ansøgt varemærke har til formål at skabe en lettere adgang for tredjemand til at anfægte gyldigheden af en ansøgning eller registrering af et varemærke. Det er derfor lagt op til i lovforslaget, at indsigelsesperioden placeres før varemærkets registrering, hvor indsigelsesperioden i dag placeres efter varemærkets ansøgning og registrering.

 

Indgreb mod varemærkeforfalskede varer

Efter de nye regler vil indehaveren af et registreret varemærke kunne forhindre, at varer der kommer fra tredjelande, der krænker varemærkerettigheden, i alle toldsituationer, herunder transit, omladning, oplagring og frizoner, indføres i det danske toldområde af en tredjemand. Det er dog fastlagt i den foreslåede ændring, at hindringer af den frie handel med lovlige varer som udgangspunkt er i strid med de EU-retlige regler.

 

Forberedende handlinger i form af anbringelse af et tegn, der er identisk med eller ligner et varemærke på blandt andet emballage, etiketter og mærker, kan ligeledes forbydes.

 

Det er uændret en betingelse, at den pågældende brug af varemærket sker i erhvervsmæssigt øjemed.

 

Vores kommentarer

Det er vores vurdering, at forslaget om et lavere gebyr kan komme mange virksomheder til glæde. En ansøger har ofte kun behov for at registrere et varemærke i en eller to vare- eller tjenesteydelsesklasser, og det vil derfor være en fordel med en mere fleksibel sammensætning af gebyret, afhængigt af det konkret behov.

 

I EU er Danmark et af de sidste lande, som anerkender, at et varemærke kan stiftes ved ibrugtagning. Det er derfor blevet behandlet under de tre brugermøder hos Patent- og Varemærkestyrelsen, om Danmark fremadrettet skal anerkende et varemærke stiftet ved ibrugtagning. Flere af de lande, som vi i Danmark sammenligner os med, herunder Sverige og Tyskland, har tidligere indført et krav om, at et varemærke skal være endeligt indarbejdet, før et varemærke, der er stiftet ved ibrugtagning, anses som stiftet.

 

På et område, hvor der sker en konstant udvikling, og hvor vi ofte oplever krænkelser, medfører den nye varemærkelov gode tiltag, som gør reglerne mere moderne og fleksible. Desuden er det mere praktisk, at tredjemand har mulighed for at gøre indsigelse imod et ansøgt varemærke, inden det endeligt bliver registreret.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker rådgivning om ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat og partner Pernille Nørkær (pno@mwblaw.dk), advokatfuldmægtig Andreas Egeblad Arendt (aar@mwblaw.dk) eller stud.jur. Emil Bech (elb@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.