Ny lov om forretningshemmeligheder

Dato 12 apr. 2018
Download PDF version PDF

 

Indledning

Folketinget har den 10. april 2018 vedtaget lovforslag nr. 125 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af forretningshemmeligheder mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (2016/943/EU).

 

Den nye lov, som samler reguleringen af forretningshemmeligheder i en selvstændig lov, har til formål at (i) samle og skabe overblik over reglerne for beskyttelsen af forretningshemmeligheder for danske virksomheder, (ii) styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og (iii) skabe ensartet rammevilkår for erhvervslivet på tværs af grænserne i EU.

 

Den nye lov erstatter de hidtidige regler i Markedsføringslovens § 23 og § 37, stk. 5, der har udgjort det primære grundlag for beskyttelse af erhvervshemmeligheder for danske virksomheder.

 

Begrebet forretningshemmeligheder

Den nye lov benytter betegnelsen ”forretningshemmeligheder”, der i alt væsentlighed indholdsmæssigt svarer til begrebet ”erhvervshemmeligheder” som kendes fra Markedsføringsloven.

 

Beskyttelsesområdet er derfor fortsat oplysninger, der (i) er hemmelige, forstået således at de ikke i sin helhed eller i den konkrete sammenhæng er almindeligt kendt eller tilgængelige for personer, der normalt benytter denne type oplysning, (ii) har en handelsværdi, fordi de er hemmelige, og (iii) er blevet underkastet foranstaltninger for at bevare hemmeligholdelse af den person, der lovligt kontrollerer oplysningerne.

 

I forhold til betingelsen om at oplysningen skal have været underkastet foranstaltninger for at bevare hemmeligholdelsen, indebærer det en forpligtelse for den enkelte virksomhed til aktivt at sørge for at behandle forretningshemmeligheder som fortrolige oplysninger.

 

I modsætning til den hidtidige afgrænsning af ”erhvervshemmeligheder” omfatter ”forretningshemmeligheder” ifølge bemærkningerne til lovforslaget også tekniske tegninger, herunder navnlig beskrivelser, opskrifter, modeller mv., uanset at de eksempelvis overgives til en samarbejdspartner.

 

Fremtidig beskyttelse af virksomheders forretningshemmeligheder

Ulovlig anvendelse af forretningshemmeligheder

En række kommercielle aktiviteter vil med den nye lov automatisk udgøre ulovlig brug af forretningshemmeligheder. Det omfatter navnlig produktion, markedsføring af krænkende varer, import/eksport eller oplagring af krænkende varer.

 

Med den nye lov er ikke alene personer med tilknytning til virksomheden, men også personer uden tilknytning til virksomheden omfattet af forbuddet mod ulovlig erhvervelse, brug og/eller videregivelse af forretningshemmeligheder.

 

Sanktionsmuligheder

Ligesom gældende lovgivning er der mulighed for midlertidige foranstaltninger såsom påbud og forbud samt at anlægge retssag. Med lov om forretningshemmeligheder bliver det dog lettere for forretningsindehaveren at opnå et påbud eller forbud, idet betingelserne herfor bliver lempet.


Fogedretten vil endvidere få kompetencen til at udstede tvangsbøder i tilfælde af manglende efterlevelse af påbud/forbud og dom.

 

Mulig krænkers fortsatte brug af forretningshemmeligheder

Som alternativ til påbud eller forbud kan retten i særlige tilfælde bestemme, at den påståede krænker skal stille sikkerhed for en eventuel betaling til forretningsindehaveren.

 

Loven træder i kraft den 9. juni 2018.

 

Vores vurdering

Det er vores vurdering, at den nye lov om forretningshemmeligheder ikke medfører væsentlige ændringer i beskyttelsen af forretningshemmeligheder i forhold til, hvad der gældende efter Markedsføringslovens § 23.

 

På et område, hvor vi ofte oplever krænkelser – både med og uden forsæt – vil den nye lov medføre, at det bliver mere overskueligt for danske og udenlandske virksomheder at beskytte egne forretningshemmeligheder, da både beskyttelse, sanktioner og mulighed for erstatning er samlet i én lov.

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om ovenstående, er du velkommen til at kontakte partner, advokat Pernille Nørkær (pno@mwblaw.dk), advokat Poul Guo (pqu@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Jeanette Kjeldgaard Rasmussen (jra@mwblaw.dk).  

 

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.