Selskabsloven - et overblik over de væsentligste ændringer

Dato 15 jan. 2018
Download PDF version PDF

 

Indledning

Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven i høring.

 

Formålet med lovforslaget tager udgangspunkt i aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017, der konkret indebærer en gennemførelse af yderligere tiltag, der kan forbedre vilkårene for at drive virksomhed i Danmark.

 

Aftalen af 12. november 2017 om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder 35 erhvervs- og iværksætterinitiativer, som skal bidrage til fremtidig vækst i Danmark. Denne artikel vil kort omtale de væsentligste ændringer i Selskabsloven.

 

 

Sænke  kapitalkravet for aktieselskaber

I dag er kapitalkravet for aktieselskaber kr. 500.000, jf. Selskabslovens § 4, stk. 2. Endvidere følger det af Selskabslovens § 33, at et selskab til enhver tid skal have fået indbetalt minimum 25 % af selskabskapitalen, hvilket er kr. 125.000.

 

Desuden gælder, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid skal være forsvarligt, således at selskabskapitalen står i rimeligt forhold til selskabets aktiviteter.

 

Det fremgår af aftalen af 12. november 2017 om erhvervs- og iværksætterinitiativer, at regeringen ønsker at sænke kapitalkravet for aktieselskaber fra kr. 500.000 til kr. 400.000. En ændring af kapital-kravet vil desuden medføre, at kravet om delvis indbetaling på 25 %, jf. Selskabslovens § 33, falder fra kr. 125.000 til kr. 100.000.

 

Årsagen hertil er, at det vil give øgede muligheder for at stifte et aktieselskab og til at omdanne anparts- og iværksætterselskaber til aktieselskaber, når disse selskabstyper er på et udviklingsstadie, hvor det kan være en fordel at være et aktieselskab.

 

Endvidere har Erhvervsstyrelsen på baggrund af en anbefaling fra Implementeringsrådet foretaget en undersøgelse af Danmarks nabolande, herunder Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Holland.

15. januar 2018

 

Samlet set viste undersøgelsen, at Danmark på nuværende tidspunkt har et højere kapitalkrav til aktieselskaber, bortset fra Norge, end de lande, vi normalt sammenligner os med.

 

Erhvervsstyrelsen vurderer derfor på baggrund af undersøgelsen, at kapitalkravet for aktieselskaber kan sænkes, med henblik på at kapitalkravet fremadrettet er på et niveau med de lande, som vi normalt sammenligner os med.

 

 

Indførelse af krav om registrering af reelle ejere som betingelse for at drive virksomhed

Siden den 23. maj 2017 har iværksætterselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber, erhvervsdrivende fonde, ikke-erhvervsdrivende fonde og visse foreninger, finansielle virksomheder, virksomheder med begrænset ansvar samt europæiske virksomhedsformer haft pligt til at registrere og offentliggøre oplysninger om deres reelle ejere, jf. Selskabslovens § 58a.

 

Oplysningerne skal registreres hos Erhvervsstyrelsen som en del af selskabets forhold, og fristen for registrering af eksisterende selskabers reelle ejere var den 1. december 2017.

 

I forbindelse med indførelsen af reglerne om reelle ejere, blev det allerede på dette tidspunkt overvejet, om det burde være en forudsætning for registrering af et selskab, at selskabet samtidig med registreringen skulle foretage en registrering af selskabets reelle ejere. Det blev på daværende fundet mest hensigtsmæssigt at afvente udviklingen af registreringen af selskabets legale ejere. Tidligere havde registreringen af selskabets legale ejere vist, at et krav om registrering af selskabets ejerforhold senest ved stiftelsen af et selskab, at selskabet i højere grad efterlevede de eksisterende regler.

 

Idet den danske selskabsretlige regulering bygger på den grundlæggende forudsætning om, at der skal være åbenhed om selskabets forhold, det vil sige selskabets ledelse, regnskaber og ejerforhold, foreslås det derfor, at en registrering af selskabets reelle ejere skal foretages senest samtidig med stiftelsen af et nyt selskab. Hvis selskabet ikke har nogen reelle ejere, eller ikke kan identificere de reelle ejere, skal de registrerede medlemmer af selskabets direktion registreres som reelle ejere i selskabet.

Endvidere foreslås, at dette skal reguleres i Selskabslovens § 58b.

 

Vi oplever erfaringsmæssigt hos Moalem Weitemeyer Bendtsen, at det giver praktiske uhensigtsmæssigheder først at stifte et selskab og derefter at skulle registrere selskabets reelle ejere. Idet vi i forvejen har modtaget KYC-oplysninger (Know Your Client) på kunden, herunder kundens kørekort og sygesikringsbevis i henhold til Hvidvasklovens regler herom, kan vi anbefale, at disse ændringer i Selskabslovens bliver vedtaget.

 

I praksis vil de foreslåede nye regler skabe en mere hensigtsmæssig proces ved stiftelse af et selskab for vores kunder.

 

 

Tvangsopløsning af selskaber ved undladelse af registrering af reelle ejere

Erhvervsstyrelsen kan i dag anmode skifteretten om at opløse et selskab, hvis der konstateres et eller flere objektivt konstaterbare forhold, som et selskab ikke overholder, jf. Selskabslovens § 225, stk. 1.

 

Et objektivt konstaterbart forhold kan være manglende indsendelse af en årsrapport i henhold til Årsregnskabslovens regler, manglende registrering af ledelse eller hjemsted for selskabet, der er foreskrevet i Selskabsloven eller selskabets vedtægter, og manglende registrering af selskabets legale ejere.

 

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist for berigtigelse af et objektivt konstaterbart forhold. Foretages berigtigelsen ikke rettidigt, vil et selskab kunne blive oversendt til tvangsopløsning, jf. Selskabslovens § 225, stk. 2.

 

Manglende registrering af selskabets reelle ejere er imidlertid ikke omfattet af Selskabslovens § 225, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til at anmode skifteretten om at tvangsopløse en virksomhed på baggrund af manglende registrering af selskabets reelle ejere.

 

Det foreslås derfor, at der i Selskabslovens § 225, stk. 1, tilføjes en mulighed for at sende et selskab til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at selskabet ikke har foretaget nogen form for registrering af reelle ejere, jf. Selskabslovens § 58a.

 

Bestemmelsen følger gældende regler om oversendelse til tvangsopløsning, hvorfor der kan fastsættes en frist for berigtigelse og genoptagelse, såfremt en nærmere en nærmere række betingelser er opfyldt.

 

 

Anvendelse af telefonmøder i forbindelse med opløsning af selskaber i skifteretten

Med lovændringen af Selskabsloven i 2009 blev den tidligere ledelse forpligtet til at komme med alle relevante oplysninger til brug for likvidator.

 

Endvidere medførte lovændringen, at likvidator kan anmode skifteretten om at indkalde tidligere med-lemmer af et selskabs ledelse til møde i skifteretten med henblik på at indhente alle relevante oplysninger.

 

Der er ikke i dag hjemmel til at anvende telekommunikation i forbindelse med opløsning af kapitalselskaber, jf. Selskabslovens kapitel 14.

 

Domstolsstyrelsen har på den baggrund foreslået, at skifteretterne gives mulighed for at lade tidligere medlemmer af et selskabs ledelse og et selskabs hidtidige revisor til at deltage i møder vedrørende skifterettens behandling af likvidation af selskabet ved anvendelse af telefonmøder.

 

Årsagen hertil er, at denne regel vil kunne gøre skifterettens behandling af likvidationer mere fleksible og smidige.

 

Idet Erhvervsministeriets opfattelse er, at der selskabsretligt intet er til hinder for anvendelse af telekommunikation i forbindelse med skifterettens behandling af likvidation af et selskab, foreslås det, at der indsættes et nyt stykke i Selskabslovens § 229, hvorefter at skifteretterne får mulighed for at bestemme, at tidligere medlemmer af selskabets ledelse og hidtidige revisor kan deltage i et møde hos skifteretten ved anvendelse af telefon møder, medmindre det efter rettens vurdering anses for uhensigtsmæssigt.

 

 

Hjemmel til omdannelse af selskaber med begrænset ansvar

Der er på nuværende tidspunkt alene hjemmel til at omdanne et andelsselskab til et aktieselskab, jf. Selskabslovens § 325.

 

Med hjemmel i Erhvervsstyrelsens praksis er det muligt at omdanne en forening med begrænset ansvar eller et selskab med begrænset ansvar til et andelsselskab med begrænset ansvar.

 

Det forudsætter, at vedtægterne for selskabet ændres, således at selskabet opfylder karakteristikaene for et andelsselskab med begrænset ansvar.

 

Efter en omdannelse til et andelsselskab med begrænset er det herefter muligt at anvende regler om omdannelse til et aktieselskab.

 

Erhvervsministeriet er den opfattelse, at muligheden for omdannelse skal være mulig for alle virksomheder med begrænset ansvar.

 

Det foreslås derfor, at Selskabsloven bliver ændret, således at selskaber med begrænset ansvar og foreninger med begrænset ansvar omfattes af Selskabslovens regler om omdannelse. Alle virksomheder med begrænses ansvar vil herefter kunne omdannes til et aktieselskab.

 

 

Kapitalforhøjelse med apportindskud

På nuværende tidspunkt kan selskabskapitalen alene indskydes i kontanter i iværksætterselskaber, jf. Selskabsloven, § 357a, stk. 2, 2. pkt. Dette er gældende ved både stiftelsen og efterfølgende kapitalforhøjelser i et iværksætterselskab.

 

Det fremgår ikke entydigt af selskabslovgivningen, at forbuddet mod apportindskud i Selskabslovens § 357a, stk. 2, 2. pkt., ikke anses for overtrådt, såfremt en beslutning om kapitalforhøjelse træffes i sammenhæng med omregistrering.

 

Det foreslås derfor at præcisere Selskabslovens § 357a, således at et nyt stk. 3 indsættes, hvorefter det er muligt at indskyde andre værdier end kontanter, såfremt en beslutning om en kapitalforhøjelse ved apportindskud træffes i sammenhæng med en beslutning om omregistrering.

 

 

Omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab

Ifølge Selskabslovens§ 357c, stk. 1, skal en beslutning om omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab træffes af generalforsamlingen. Endvidere kan en beslutning kun træffes, når et iværksætterselskab har en selskabskapital og reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, der på tidspunktet for beslutningen til sammen udgør kr. 50.000.

 

Desuden skal der i forbindelse med en omregistrering bekræftes af en vurderingsmand, at der er kr. 50.000 i bundne reserver i selskabet jf. Selskabslovens § 357c, stk. 2, jf. § 37. Dette sker i praksis ved en erklæring.

 

Denne bestemmelse og de foreslåede ændringer kan illustreres ved et eksempel. Det lægges herved til grund, at et iværksætterselskab stiftes med en selskabskapital på kr. 1 og det første år har et positivt resultat på kr. 50.000. I henhold til Selskabsloven skal et iværksætterselskab hvert år henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til de bundne reserver i selskabet.

 

Det betyder, at såfremt iværksætterselskabet opfylder sine minimumsforpligtelser og henlægger 25 % af det positive resultat, vil selskabet have en selskabskapital på kr. 1, bundne reserver for kr. 12.500 og frie reserver for kr. 37.500. I denne situation kan iværksætterselskabet ikke omregistreres til et anpartsselskab, på trods af at selskabet har kr. 50.000 i selskabet, idet selskabets egenkapital og bundne reserver er henholdsvis kr. 1 og kr. 12.500.

 

Derimod kan iværksætterselskabet omregistreres, såfremt selskabet henlægger det samlede positive resultat på kr. 50.000 til de bundne reserver i iværksætterselskabet. Herved vil selskabet have en egenkapital og bundne reserver på henholdsvis kr. 1 og kr. 50.000, hvorved selskabet opfylder Selskabslovens § 357c, stk. 1.

 

I praksis er dette uhensigtsmæssigt, når et iværksætterselskab skal omregistreres til et anpartsselskab.

 

Endvidere oplever vi i vores daglige arbejde med start-up-virksomheder, at disse oftest skal omregistreres fra et iværksætterselskab til et anpartsselskab, når investorer køber en procentuel andel af selskabet. I denne forbindelse indskyder investorerne ved en kapitalforhøjelse kapital i selskabet. I denne situation ser vi ofte, at start-up-virksomheden ikke har kr. 50.000 i bundne reserver og egenkapital, da omsætningen hos en start-up virksomhed ofte anvendes til reinvestering i selskabet.

 

Med de nuværende regler i Selskabslovens § 357c, stk. 1 vil en start-up virksomhed teoretisk ikke kunne omregistreres til et anpartsselskab før kapitalforhøjelsen fra investorerne er registreret i selska-bet. Det er heller ikke i overensstemmelse med Selskabslovens § 5, stk. 14 at forhøje selskabet kapi-tal til kr. 50.000 eller mere før omregistreringen foretages, idet dette er i strid med definitionen af et iværksætterselskab.

 

Det er uhensigtsmæssigt, og Erhvervsstyrelsen i sin praksis har accepteret, at en omregistrering og en kapitalforhøjelse kan iværksættes på samme tidspunkt.

 

Det foreslås derfor at præcisere hjemlen i Selskabslovens § 357c, stk. 1, idet bestemmelsen er uklar og uhensigtsmæssigt i praksis, da der ikke er væsentlige hensyn, der taler imod en samtidig kapitalforhøjelse og omregistrering i et selskab.

 

Fremadrettet vil der derfor kunne træffes en juridisk gyldig beslutning om en kapitalforhøjelse på kr. 50.000 eller mere i forbindelse med en beslutning om omregistrering.

 

 

Konklusion

Vores vurdering er, at de at de foreslåede ændringer i Selskabsloven vil medføre mere fleksible og smidige regler, der vil være mere hensigtsmæssige for rådgivere i advokat- og revisorbranchen i det daglige arbejde med selskaber.

 

Endvidere er det vores vurdering, at navnlig ændringerne vedrørende registrering af reelle ejere ved stiftelse af et selskab vil medføre, at registreringen af reelle ejere i praksis vil være væsentligt enklere for rådgivere i advokat- og revisorbranchen.

 

Ændringerne og præciseringen af bestemmelserne for iværksætterselskaber endvidere medfører mere fleksible regler indenfor selskabsretten samt klare regler for advokater, revisorer og andre rådgivere ved rådgivning for så vidt angår omregistreringer af et iværksætterselskab.

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat, partner Bjørn Krog Andersen (bka@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Andreas Egeblad Arendt (aar@mwblaw.dk)

 

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.