Ny afgørelse om skattefri ophørsspaltning

Dato 18 sep. 2008

Ny afgørelse om skattefri ophørsspaltning efterfulgt af en lodret fusion mellem de i spaltningen modtagende selskaber

Skatterådet har i en ny afgørelse offentliggjort i SKM 2008.707 SR vurderet, i hvilket omfang en efterfølgende lodret fusion af to selskaber, der havde fungeret som modtagende selskaber i en netop gennemført ophørsspaltning uden tilladelse, ville medføre, at reglerne om udbyttebegrænsning i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8 var overtrådt. I så fald ville ophørsspaltningen være skattepligtig. 

 

Sagsfremstilling
Sagen omhandlede et selskab, der var ejet af aktionærerne A, B og C.

 

A og C var selskaber, mens B var en person. Selskabet var hovedaktionær i et datterselskab, der igen ejede samtlige aktier i tre datter-datter selskaber.

 

For blandt andet at give alle aktionærer mulighed for at modtage skattefrit udbytte fra datterselskabet via selskabet og give de respektive aktionærer mulighed for at investere overskydende likviditet efter eget ønske, påtænktes det at etablere et holdingselskab for den personlige aktionær B.

 

Det var hensigten, at holdingselskabet skulle etableres igennem en ophørsspaltning af selskabet, hvorved alle aktiver og passiver ville blive fordelt mellem de tre nystiftede selskaber i samme forhold som A, B og C ejede aktierne i selskabet. Herefter skulle A, B og C eje hver deres nystiftede selskab. Spaltningen skulle gennemføres uden tilladelse fra SKAT og med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2008.

 

For at undgå, at der igennem spaltningen ville blive etableret unødvendige datterselskaber til A og C påtænktes det umiddelbart efter spaltningen at gennemføre en skattefri lodret fusion af A og C med de to respektive igennem spaltningen etablerede datterselskaber. De lodrette fusioner skulle ligeledes gennemføres med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2008.

 

I den foreliggende sag ønskede repræsentanten, at SKAT skulle bekræfte, at den efterfølgende lodrette fusion ikke ville medføre, at den forudgående spaltning ville blive skattepligtig.

 

Mere konkret ønskede repræsentanten en vurdering af, om der i udbyttebegrænsningsreglerne i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8 er indeholdt et forbud mod at gennemføre efterfølgende omstruktureringer, herunder lodrette fusioner mellem det ved spaltningen modtagende selskab og dettes moderselskab. 

 

Den retlige referenceramme
Ved en skattefri spaltning uden tilladelse er det en betingelse, at aktionærerne i det modtagende selskab efter spaltningsdatoen for det indskydende selskab og op til tre år efter vedtagelsen af spaltningen ikke modtager skattefrit udbytte af sine aktier i de deltagende selskaber, der overstiger selskabsdeltagernes andel af det ordinære resultat i de respektive selskabers godkendte årsrapport for det regnskabsår udlodningen vedrører.

 

Overholdes denne betingelse ikke, bliver spaltningen skattepligtig.

 

Af de almindelige bemærkninger til L 100 (2006/2007) fremgår blandt andet, at fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8 har karakter af en værnsregel, der er indsat for at forhindre, at en skattefri omstrukturering, der er gennemført uden tilladelse fra SKAT reelt bliver benyttet til at afstå aktier eller aktiver skattefrit og derigennem undgå avancebeskatning.

 

Bestemmelsen har således til formål at forhindre, at de selskaber, der deltager i en spaltning uden tilladelse, bliver tømt via en udlodning af store skattefrie udbytter med det resultat, at en eventuel aktieavance ved et efterfølgende salg bliver elimineret som følge af, at aktierne falder i værdi på grund af udbytteudlodningerne.   

 

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at aktier i det modtagende selskab, som en selskabsaktionær modtager i forbindelse med spaltning, skal anses for erhvervet på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen. Dette følger af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 7, 3. pkt.

 

SKATs vurdering af problemstillingen
SKAT præciserede indledningsvist, at udgangspunktet er, at man ikke ved efterfølgende omstruktureringer kan undgå værnsreglen. SKAT henviste i denne sammenhæng til SKM 2007.922 SR.  

 

Herefter anførte SKAT, at der ikke i reglerne for spaltning uden tilladelse er et forbud mod at foretage efterfølgende omstruktureringer. SKAT henviste i denne forbindelse til et bindende svar offentliggjort SKM 2008.169 SR, hvori Skatterådet udtalte, at der i bestemmelserne vedrørende spaltning uden tilladelse ingen betingelser er, som forhindrer en efterfølgende fusion. Det er blot en forudsætning, at betingelserne i fusionsskatteloven for henholdsvis spaltningen og fusionen imødekommes.

 

Herefter konkluderede SKAT, at en efterfølgende fusion i øvrigt ikke i sig selv anses for at være en begivenhed, der kvalificeres som skattefrit udbytte fra det i spaltningen modtagende selskab, og fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8 fandt derfor ikke anvendelse. 

 

Under disse omstændigheder bekræftede SKAT det rejste spørgsmål.

 

Betydningen af SKATS afgørelse
Med afgørelsen har SKAT endnu engang bekræftet, at det ikke igennem efterfølgende skattefrie omstruktureringer er muligt at omgå værnsreglen om udbyttebegrænsning i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8.

 

Det kan i denne sammenhæng diskuteres, om der er hjemmel i fusionsskatteloven til at gøre videreførelsen af udbyttebegrænsningen gældende, således som Skatterådet har gjort i SKM 2007.922 SR.

 

At Skatteministeriet anser det for tvivlsomt, om der er tilstrækkelig hjemmel i fusionsskatteloven til Skatterådets opfattelse synes at kunne udledes af Skatteministeriets kommentar til en henvendelse fra FSR, offentliggjort i SKM 2008.728 DEP. Heri er det anført, at det vil være hensigtsmæssigt med en præcisering i loven af, at udbyttebegrænsningen videreføres uanset en efterfølgende omstrukturering. En sådan præcisering er netop indeholdt i et lovforslag, som Skatteministeriet sendte i høring den 26. august 2008.  Hermed synes der nu at være gjort endeligt op med hjemmelsproblematikken i relation til den i praksis fastsatte regel om videreførelse af udbyttebegrænsning.

 

Er det i forbindelse med en ophørsspaltning fremover ikke muligt at leve med at være underlagt en udbyttebegrænsning, må det anbefales at ansøge SKAT om tilladelse til at gennemføre spaltningen, idet udbyttebegrænsningen - i fald ansøgningen imødekommes - som udgangspunkt ikke vil finde anvendelse. En tilladelse fra SKATs side kræver dog, at der foreligger en driftsmæssig begrundelse. Det kan dog ikke udelukkes, at SKAT vil betinge en tilladelse af, at der ikke i en periode på tre år udloddes udbytte udover de ordinære resultater.

 

Afgørelsen betyder endvidere, at det nu må kunne lægges til grund, at der ikke i reglerne om spaltning uden tilladelse er indeholdt hverken et eksplicit eller implicit forbud mod at foretage efterfølgende omstruktureringer, og at der i øvrigt ikke er grundlag at anse udlodning af aktiver og passiver ved en efterfølgende fusion for en begivenhed, der kvalificeres som udbytte.

 

Skatterådets afgørelse medfører derved også, at der er skabt betydelig sikkerhed for, at SKAT ikke fremover vil forsøge at anfægte skattefriheden af en gennemført ophørsspaltning uden tilladelse, der umiddelbart efterfølges af en fusion, alene under henvisning til, at dette er i strid med reglerne i fusionsskatteloven om spaltning uden tilladelse. Det bemærkes dog, at dette forudsætter, at betingelserne i fusionsskatteloven for henholdsvis spaltning samt fusion overholdes, jf. SKATs besvarelse i SKM 2008.169 SR.

 

Den nu klare tilkendegivelse fra SKATS side har også den afledte fordel for rådgivere, at det bliver muligt at gennemføre en spaltning, der umiddelbart efterfølges af en fusion uden at skulle bruge værdifuld tid på at indhente bindende svar fra SKAT angående dette forhold.

 

Afgørelsen er således også ud fra en praktisk synsvinkel prisværdig.

 

 

Såfremt du har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk) eller advokat Henning Hedegaard Thomsen (hht@mwblaw.dk). 

  

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.