Nye anbefalinger for god selskabsledelse

Dato 29 apr. 2010

Komitéen for god Selskabsledelse har den 8. april 2010 fremlagt sine reviderede anbefalinger for god selskabsledelse. Anbefalingerne er udarbejdet i lyset af den nye selskabslov, ændrede regler i årsregnskabsloven og revisorloven samt henstillinger fra EU-Kommissionen.

 

Formålet med anbefalingerne

I 2001 offentliggjorde det såkaldte Nørby-udvalg sin rapport om god selskabsledelse i Danmark. Efterfølgende er anbefalingerne blevet opdateret i 2005, 2008 og senest nu i 2010 af Komitéen for god Selskabsledelse.

 

Anbefalingerne henvender sig til selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, herunder NASDAQ OMX Copenhagen, og omhandler, hvorledes selskabers ledelsesstrukturer mest hensigtsmæssigt tilrettelægges.

 

I medfør af årsregnskabslovens § 107b skal et selskab, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, medtage en redegørelse for selskabsledelse, der bl.a. pålægger selskabet at oplyse, om dette er omfattet af et kodeks for selskabsledelse. De nævnte selskaber er underlagt et comply or explain-princip, der medfører, at selskaberne skal angive årsagerne til, at disse ikke følger et givent kodeks, hvis de vælger ikke at følge et sådant. Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger er netop et eksempel på et sådant kodeks.

 

Selskaber, der har aktier optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen, kan ikke vælge hvilket kodeks, de vil forholde sig til efter comply or explain-princippet, da de tidligere anbefalinger udarbejdet af Komitéen for god Selskabsledelse er inkorporerede i NASDAQ OMX Copenhagens ”Regler for udstedere af aktier”. 

 

I forbindelse med revideringen af anbefalingerne har Komitéen for god Selskabsledelse været i dialog med NASDAQ OMX Copenhagen, og Komitéen vurderer, at de reviderede anbefalinger også vil blive implementeret i ”Regler for udstedere af aktier”.

 

I det følgende sammenfattes de væsentligste ændringer.

 

Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen

I de reviderede anbefalinger er det særligt fremhævet, at selskabet skal bidrage til dialog mellem aktionærerne og selskabets ledelse. Ledelsen bør fremme aktionærernes deltagelse i generalforsamlingen, ligesom det anbefales, at samtlige medlemmer af bestyrelsen/tilsynsrådet og direktionen skal være til stede på generalforsamlingen.

 

Baggrunden for disse ændringer er særligt, at EU-Kommissionen i sin henstilling af 30. april 2009 (2009/385/EF) understreger vigtigheden af aktionærernes deltagelse i generalforsamlingen og opfordrer selskaber til at tilskynde aktionærerne hertil.

 

Hvorvidt de private aktionærer får tilstrækkelig indflydelse på generalforsamlingen kan dog diskuteres, da bl.a. det kodeks, selskabet vælger at følge vedrørende selskabsledelse, vælges på ledelsesniveau og ikke på generalforsamlingen.

 

Endvidere synes anbefalingerne ikke at lægge op til, at generalforsamlingen skal være et sted, hvor selskabets strategi fastlægges. Anbefalingerne ændrer således ikke på, at det er de mere formalistiske, men stadig betydningsfulde, forhold, der afgøres på generalforsamlingen, såsom valg af bestyrelse og revisor og udbetaling af udbytte, mens selskabets strategi stadig besluttes i bestyrelseslokalerne. Andet er da heller ikke praktisk muligt i selskaber med en spredt aktionærkreds.

 

Uafhængighed og sammensætning af det øverste og det centrale ledelsesorgan

Anbefalingerne for sammensætningen af bestyrelsen/tilsynsrådet er strammet op i de nye anbefalinger. Blandt andet kan generalforsamlingsvalgte ledelsesmedlemmer ikke anses for uafhængige efter 12 år, hvilket er tilpasset de EU-retlige kriterier for uafhængighed.

 

Det var oprindelig på tale, at 9 år skulle gælde som åremål for uafhængighed, men dette forslag mødte stor kritik fra de største danske erhvervsvirksomheder under høringen, hvorfor grænsen i stedet blev sat til 12 år. Tolvårsgrænsen er indført ud fra en betragtning om, at dette ville være kriteriet i lovgivningen, såfremt der blev lovgivet på området, da dette kriterium anbefales af EU.

 

Som baggrund for anbefalingen nævnes behovet for fornyelse og udskiftning, da det er svært for bestyrelsesmedlemmer, der har siddet i bestyrelsen længe, at være kritiske over for egne beslutninger. Imidlertid bør det overvejes, om udskiftninger ud fra et tidsmæssigt kriterium egentlig vil bidrage til at opnå det nævnte mål. En løbende udskiftning kan medføre, at folk med særlige, nødvendige kompetencer udskiftes uden grund, og uden at det gavner virksomheden. Endvidere vil en jævnlig udskiftning mindske erfaringsudbyttet.

 

Ledelsesposter

Komitéen har valgt ikke at anbefale ikke et bestemt antal poster.

 

Dette skyldes, at Komitéen har besluttet at lade det være op til det enkelte ledelsesmedlem at vurdere, om den pågældende har den nødvendige tid til at yde en aktiv og engageret indsats ved sine samlede ledelsesposter.

 

I det engelske Walker Review[1] er anbefalingerne mere restriktive for bestyrelsesmedlemmer. Formanden estimeres bl.a. til at bruge 2/3 af sin tid på posten. Imidlertid gælder Walker Review kun for finansielle virksomheder og kan derfor ikke sammenlignes direkte med Komitéens anbefalinger, da disse mønter sig på alle børsnoterede selskaber.

 

Denne form for selvjustits sikrer en høj grad af fleksibilitet. Endvidere må den formodes at blive udøvet sagligt, det ansvar og omdømmetab, det i modsat fald kan medføre taget i betragtning.

 

Ledelsens vederlag

De nye anbefalinger vedrørende ledelsens lønninger medfører bl.a., at:

  • Vederlagspolitikken og ændringer deri skal godkendes på generalforsamling
  • Vederlagspolitikken skal indeholde variable komponenter, som skal sikre en passende og afbalanceret sammensætning mellem ledelsesaflønning og værdiskabelse for aktionærerne på kort og lang sigt
  • Selskabet skal have mulighed for at kræve tilbagebetaling af en variabel andel i helt særlige tilfælde.
  • Der bør være et loft over fratrædelsesaftaler

De nye anbefalinger udtrykker Komitéens opfattelse af nødvendigheden for åbenhed og transparens på området, samt at en konkurrencedygtig vederlæggelse er en forudsætning for at tiltrække og fastholde kompetente medlemmer af et selskabs ledelse.

 

De nye anbefalinger synes ikke at fremme videre gennemsigtighed på et område, der er delvist lovreguleret ved selskabslovens §§ 138 og 139, og hvor anbefalingerne i forvejen er ganske vidtgående. Således fulgte det allerede af de eksisterende anbefalinger, at de enkelte ledelsesmedlemmers samlede vederlag fra selskabet og eventuelle koncernselskaber skal offentliggøres i selskabets årsrapport. En sådan oplysning vil ofte kunne føles som en krænkelse af privatlivets fred og sjældent give modtageren, de enkelte aktionærer, nogen reel værdi. Med andre ord synes grænsen for oplysningsforpligtelser og anbefalinger at være nået.

 

Risikostyring og intern kontrol

Det anbefales, at selskaber bør beslutte, hvorvidt de vil etablere en whistleblower-ordning med henblik på at give mulighed for en hensigtsmæssig og fortrolig rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke herom.

Whistleblower-ordningen ses ofte blandt amerikanske selskaber, men er ikke sædvanlig for danske selskaber. I Danmark er reglerne for indførelse af ordningen restriktive og spørgsmålet er, om en sådan ordning ville have medført, at de få om end alvorlige forseelser var undgået.

 

Betydningen for corporate governance

Anbefalingerne ventes ikke at medføre store omlægninger hos de danske selskaber. Dog forventes selskaberne så vidt muligt at tilpasse sig ændringerne, hvilket imidlertid afhænger af, hvorvidt disse implementeres hos NASDAQ OMX Copenhagens ”Regler for udstedere af aktier”.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om god selskabsledelse/corporate governance, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk), advokatfuldmægtig Christian R. J. Nielsen (crn@mwblaw.dk) eller trainee Natalie Judit Pressler (njp@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.

 


[1] ”A review of corporate governance in UK banks and other financial industry entities – final recommendations” udgivet den 26. november 2009 af det engelske ”Economic’s and Finance Ministry”, http://www.hm-treasury.gov.uk