Bankpakke II udløber muligvis til sommer

Dato 18 feb. 2010

Finansiel Stabilitet har den 15. februar 2010 udgivet en meddelelse om, at EU Kommissionen har godkendt en forlængelse af bankpakkeordningen for individuel statsgaranti frem til 30. juni 2010.


Oprindeligt var ordningen planlagt til at omfatte lån, som er udstedt senest den 31. december 2010. Efter den nye godkendelse fra Kommissionen er der derfor nu sået tvivl om, hvorvidt Bankpakke II også vil blive godkendt til at løbe helt til 31. december 2010.


Finansiel Stabilitet skriver på deres hjemmeside, at de opfordrer kreditinstitutter, som endnu ikke har ansøgt til at ansøge eller i hvert fald at meddele, at de agter at ansøge snarest muligt og senest den 8. marts 2010.


Endvidere opfordrer Finansiel Stabilitet institutterne til at indsende ansøgningen i så god tid som muligt, så Finansiel Stabilitet kan sagsbehandle alle ansøgninger inden et eventuelt ophør af ordningen den 30. juni 2010.


Det skal bemærkes, at allerede udstedte statsgarantier er sikret under Bankpakke II og at disse garantier ikke vil blive berørt af dette.


Afgørelse om hvorvidt ordningen forsætter efter 30. juni 2010, forventes fremlagt i juni 2010.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om bankpakkerne, er du velkommen til at kontakte advokat Claus Molbech Bendtsen (cmb@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.